Menu

Ny formand i Orient Fodbold ⚽️

image
27. marts 2023 kl. 09:38

Ny formand i Orient Fodbold ⚽️

FU er virkelig glade for, at vi på medlemsmødet d. 6. marts fik ny konstitueret formand: Mia Elmelund. Mia har været i klubben i mange år, og vi er sikre på, at det er det helt rigtige match.
Lige nu skal vi sammen finde fælles vej, men vi er ikke i tvivl om, at I meget snart hører nyt, for Mia har masser af gode idéer og stort gå-på-mod 😊

Stort velkommen til Mia, som her selv sætter lidt ord på:

”Det er med glæde i stemmen, at jeg nu kan kalde mig konstitueret formand for Orient Fodbold. Jeg glæder mig til at løfte Orient Fodbold videre i samarbejde med alle nuværende og fremtidige medlemmer og frivillige.
I forvejen er jeg en stor del af klubben, da jeg på syvende år er holdleder for U11/U12 drengene og selv spiller fodbold på old girls holdet. Orient Fodbold er for mig en dejlig lokal fodboldklub, hvor der er plads til alle og det gode fællesskab på holdene blomstrer via bl.a. arrangementer, oplevelser og en masse kampe.
Vi har været igennem nogle turbulente år i form af nedgang af frivillige trænere/ledere og andre frivillige i klubben som bl.a. har gjort, at vi ikke har hænder nok til at kunne opretholde nogle årgange, samt kunne videreføre vores store sociale arrangementer for alle klubbens medlemmer + nye, heriblandt Orient Cup, smølfe fodbold, børnehaveturnering og sommerafslutning.
Jeg vil som ny konstitueret formand for Orient Fodbold sikre mig, at alle vores nuværende hold trives, udvikles og fastholdes i nogle spændende og inspirerende rammer, at fodboldglæden opretholdes og at de frivillige trænere/ledere får de bedst mulige forudsætninger til at kunne give alt dette til vores medlemmer rundt på træningsbanerne. Ligeledes vil jeg, med jeres hjælp, få stablet vores fantastiske arrangementer på benene igen, så vi igen kan mødes på tværs af årgangsholdene og skabe nye og flere venskaber: Vi har alle fodbolden som vores fælles interesse.

Afslutningsvis vil jeg fortælle at kommunen efter planen skal starte på vores nye kunststofbane her i marts og derfor kan vi ikke bruge vores egen bane før efter sommerferien. Jeg glæder mig til den bliver færdig og at vi igen kan samles meget mere lokalt, og at ”Hulen”, vores skønne lille kiosk, igen kan åbne meget mere og hele året rundt.”

Luk